I 40 kommuner går mindst hvert femte barn i 1. klasse på fri- eller privatskole, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommuner. Det kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig, viser tidligere studier.

I Ringsted Kommune går hvert tredje barn i første klasse nu på en fri- eller privatskole. Det står i kontrast til 2007, hvor det blot var knap hvert syvende barn, der gjorde det. Udviklingen i den vestsjællandske kommuner er langt fra enestående.

Tendensen er landsdækkende – fra Morsø Kommune i nordvest til Lolland Kommune i syd og Bornholm i øst.

I 40 kommuner går mindst hvert femte barn i første klasse på en fri- eller privatskole, og kun tre kommuner har oplevet et fald. Det viser ny analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kortlagt udviklingen på skoleområdet siden 2007 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

”Mange steder går virkelig mange børn i dag på fri- eller privatskole. En del af forklaringen er, at der er lukket mange folkeskoler siden 2007, og ofte er der så opstået en fri- eller privatskole i samme lokalområde,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Udviklingen betyder, at opgaven med at undervise og udvikle vores børn sker i privat regi. Problemet er, at ikke alle forældre har mulighed for at sende deres børn på fri- eller privatskoler,” siger Mie Dalskov Pihl.

Fri- og privatskoler er mest for elitens børn

En undersøgelse fra sidste år viste, at det især er den højere middelklasse og overklassen, der sender deres børn på fri- og privatskoler. Det gælder både i de store byer og i landkommunerne.

For eksempel går 31,5 procent af elitens børn i landkommunerne på en fri- eller privatskole i 1. klasse, mens det kun gælder for 16,9 procent af børnene fra arbejderklassen.

”Vi ved, at det i høj grad er børn fra ressourcestærke hjem, der går på fri- og privatskolerne. Så med forskydningen fra folkeskolen til privatskolen er vi godt i gang med at grave en kløft mellem top og bund. Vi skaber et A-hold bestående af elitens børn og et B-hold med børn fra mindre ressourcestærke hjem,” siger Mie Dalskov Pihl.

Det er et problem, at skolebørn bliver opdelt

At skoleopgaven i stigende grad er flyttet fra folkeskolen til fri- og privatskolerne, kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig samlet.

En undersøgelse fra tænketanken Kraka har tidligere vist, at ressourcesvage børn klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem. Det samme har en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere vist.

”Vi skal som samfund stille os selv det spørgsmål, om vi prioriterer folkeskolen højt nok,” siger Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen her.

Analysens hovedkonklusioner

• I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse på privatskole. For 13 år siden gjaldt det kun for 10 kommuner.
• Udviklingen er sket samtidig med, at der er lukket mange folkeskoler i Danmark. Siden 2007 er antallet af folkeskoler faldet med cirka 330 skoler, hvilket svarer til cirka 20 procent. Samtidig er antallet af fri- og privatskoler vokset med cirka 11 procent – fra cirka 500 til cirka 550.
• Lukningerne af folkeskoler er primært sket i provins- og landområderne, det vil sige i kommunerne uden for de store byer. Mange af disse områder har samtidig oplevet, at der er kommet flere fri- og privatskoler.
• Det kan rokke ved sammenhængskraften i samfundet, når flere og flere børn går i fri- og privatskoler, fordi børnene i mindre grad mødes på tværs af sociale lag.
• At skoleopgaven i stigende grad er flyttet fra folkeskolen til fri- og privatskolerne, kan også få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig, viser studier. Ressourcesvage børn klarer sig bedre, når de går i skole med børn, der kommer fra ressourcestærke hjem.

Se interkativ udgave af kortet her: https://datawrapper.dwcdn.net/IjGCm