- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Teater: Krigen har ikke et kvindeligt ansigt
Afholdes 15. januar 2020Kl.19:00 - 21:00
Begivenhed Navigation
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt – efter bogen af Svetlana Aleksijevitj Onsdag d. 15. januar 2020 kl. 16.00 og 19.30 Koldkrigsmuseeum Stevnsfort.
Stevns Teaterforenings første forestilling i 2020 spilles på Koldkrigsmuseeum Stevnsfort. Det er fortællinger fra kvinders deltagelse i kampene mod Nazityskland under 2. verdenskrig. Krigen, som i Rusland kaldes Den Store Fædrelandskrig. Krigen, som lagde brikkerne for den kolde krig, der definerede de næste 35 år i verdenshistorien.
Svetlana Aleksijevitj fik i 2015 Nobelprisen for sit romanværk om sovjetmennesket, som Krigen har ikke et menneskeligt ansigt er del af.
I 1941 meldte over en million unge sovjetiske kvinder sig til Den Røde Hær og kæmpede mod Tyskland på lige fod med mændene. Som snigskytter, sanitetssoldater, læger, piloter og partisaner.
Efter alle krige bliver rystende og grusomme oplevelser ved fronten fortiet. Kvindernes blev i særlig grad pålagt tavshed. Deres historier passede ikke ind i forståelsen af det kvindelige, det patriotiske, det heroiske.
40 år efter krigens afslutning, fortæller de deres oplevelser til Svetlana Aleksijevitj. Det er dirrende beretninger om vilje og afmagt, lugt og had, overgreb, sex og sult fortalt med rå poesi og humor.
På scenen
Pia Rosenbaum sidder som Svetlana på en træstol ved et bord på ternet vinylgulv og bladrer i den bog hun netop har fået Nobelprisen i litteratur for. Bag hende på et lærred driver billeder forbi…
Gennem højttalere fyldes rummet af 17 kvinders stemmer, som fortæller hver deres historie.
– Jeg er kommet helt fra Krim, jeg ringer fra banegården… Jeg vil gerne fortælle Dem om min krig.
Sådan begynder – Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.
Det er rørende, voldsomt, smukt og vedkommende.
Varighed: 60 minutter
På scenen: Pia Rosenbaum
Billeder: Thomas Kolding
Lyd og videodesign: David Matschofsky
17 af dansk teaters ældre kvinders stemmer:
Bodil Sangill, Sonja Oppenhagen, Benedikte Hansen, Hanne Uldal, Hanne Jørna, Merete Voldstedlund, Malene Schwartz, Inge Sofie Skovbo, Birgitte Raaberg, Lisbeth Gajhede, Elsebeth Steentoft, Lotte Olsen, Marie-Louise Coninck, Annelise Gabold, Solbjørg Højfeldt, Lene Vestergård, Kirsten Peuliche.
BILLETTER:
Billetter til kl. 16 udsolgt. Der er stadig billetter til kl. 19.30.