Store Heddinge

10 år med uddannelsesfremgang i hele Køge Bugt

Tal på vejen 2018 viser 10 år med uddannelsesfremgang siden 2008, hvor vi lavede den første udgave af ”Tal på Vejen”. Dengang besluttede vi nogle målpunkter, som vi efterfølgende løbende har sat fokus på.

Et af målepunkterne var uddannelsesfrekvensen for de 21-årige. Mange unge tager deres ungdomsuddannelse her i Køge Bugt og fortsætter så deres videre uddannelse i Københavnsområdet. Når UUV måler uddannelsesfrekvensen, er det resultatet af de unge, der bor her i de fire kommuner i Køge Bugt, der måles. Derfor faldt det naturlig at lave et nedslagspunkt på de 21-årige, hvor de fleste unge, som har gået i grundskole i området, fortsat er bosiddende i kommunerne.

I 2008 var der 47% af de 21-årige unge, der havde gennemført en ungdomsuddannelse. Dette tal er stille og roligt vokset til 62,1% i 2018. Tydeligere er cirka 1/3 af de unge i gang og gruppe af unge, som vi lige skal have fat i, reduceret markant fra 16,6% til 3,9%. I 2008 var der 207 unge i gruppen ”Opfølgende og opsøgende vejledning”, i 2018 er der 69 unge i samme gruppe. Tallet vil aldrig komme ned på ”0” unge, da der altid vil indløbe meddelelse om, at en ung er stoppet på uddannelse og arbejde. Her har vi 5 dage til at få kontakt til den unge, og efter 30 dage skal der ligge en plan for fremtiden, der kan byde på et nyt uddannelsesvalg, et arbejde eller noget helt tredje. Det er en meget intensiv og systematisk opfølgning, som vi har arbejdet med og udviklet på igennem 10 år.

Læs hele publikationen Tal på vejen 2018 hvor det er muligt at gå inde på hver af de fire kommuner – Greve, Køge, Solrød eller Stevns – i Køge Bugt, her:

https://www.uuv.dk/tal-paa-vejen-2018/

Kommentarer