Store Heddinge

12 deltog i para-løbet ’Tour De Stevns’ søndag

Se billedserie

Danske Handicaporganisationer satte søndag Stevns på verdenskortet, med paraløbet ’Tour De Stevns’ i Store Heddinge.

Søndag den 30. april klokken 11 skød borgmesteren para-løbet ’Tour De Stevns’ i gang på Nytorv i Store Heddinge. 12 deltagere mødt op til start.

Løbet var arrangeret af Danske Handicaporganisationer og det var for alle der har et handicap og har hjul på deres transportmiddel – for eksempel rollator, kørestol, cykel, eller crosser.

Læs også: Para-løbet ’Tour De Stevns’ afholdes 30. april

Deltagerne kunne vælge mellem tre distancer; 600 meter, 1300 meter eller 2300 meter, men alle 12 meldte sig til den lange rute.

Ruten gik fra Nytorv gik via Østergade, Møllegade, Ved Munkevænget, Erikstrupvej, Sigerslev, Kronhøjvej, Jernbanegade og tilbage til Nytorv.

– Det er første gang, at løbet arrangeres, og selv om der ikke var så mange deltagere i år, så gentager vi succesen til næste år, lovede formanden for Dansk Handicapforbund på Stevns: Inge-Lise Pedersen.

Dagens afsluttedes omkring klokken 14 med en tår kaffe og diplom til alle, der deltog.

Arrangørerne håber på 100 deltagere til næste.

Kommentarer