12 partier stiller op til kommunalvalget i Stevns
Stevnsboerne får rekordmange partier at vælge imellem ved det kommende kommunalvalg til november.
Når stevnsboerne går ind i stemmeboksen tirsdag den 21. november for at vælge 19 nye kommunalbestyrelsesmedlemmer, kan de vælge imellem 10 partier og to lokallister.
Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var der opstillet ni lister og syv af dem blev repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Men siden da er Stevnslisten blevet opløst og deres repræsentant i kommunalbestyrelsen, Jørgen Gregersen har meldt sig ind i Radikale Venstre.
Stevns har nu tre løsgængere og er der kun 5 partier repræsenteret i kommunalbestyrelsen; Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten.
De tre løsgængere er Mogens Haugaard Nielsen (tidligere Venstre), Bjarne Østergård Rasmussen (tidligere Venstre) og Thor Grønbæk (tidligere konservativ.
Bjarne Østergård Rasmussen meddelte den 8. marts at han ikke genopstiller til kommunalvalget.
Hvem stiller op til kommunalvalget 2017
- A – Socialdemokratiet
- B – Radikale Venstre
- C – Det Konservative Folkeparti
- D – Nye Borgerlige (2016-)
- F – Socialistisk Folkeparti
O – Dansk Folkeparti - V – Venstre
- Y – Ny Alliance
- Ø – Enhedslisten
- Å – Alternativet (2015-)
- Borgerlisten Stevns ved Thor Grønbæk
- Borgerlisten Nyt Stevns ved Mogens Haugaard Nielsen
Kommentarer