13 lokale kunstnere udstiller på Stolpegården
Strøby Egede: 13 lokale kunstnere fra kunstnergruppen CaCO3 udstiller på Stolpegården
Fredag den 12. april mellem klokken 16 og 19 er der fernisering på årets fællesudstilling med CaCO3 kunstnergruppen på Stolpegården syd for Strøby Egede.
Den stevnske kunstnergruppe, der fejrede 30 års jubilæum i 2012 har taget navnet CaCO3 efter den undergrund, som Stevns hviler på.
Tegnere, malere, keramikere, stoftrykkere, smykkekunstnere, vævere, arkitekter og billedhuggere har gennem de mange år været medlemmer af CaCO3, og gennem hele perioden er gruppen mødtes en gang om måneden.
Eksempler på gruppens kunstværker kan ses på hjemmeside www.caco3.dk
Man kan se udstillingen med Caco3 på Stolpegården følgende dage:
- Lørdag den 13. april
- Søndag den 14. april
- Lørdag den 20. april
- Søndag 21. april
- Alle dage klokken 11 til 16
Samt
- Torsdag den 18. april
- Fredag den 19. april
- begge dage klokken 16 til 19
Kunstnergruppen CaCO3 udstiller på Stolpegården, Stevnsvej 101, Strøby Egede, Køge
Kommentarer