Rødvig

15 Stevns roere deltog i Aarhus Open Regatta

Se billedserie

Rødvig: Roklubben Stevns deltog for tredje år i træk med roere ved det store Jyske regatta i Aarhus.

I strålende sol debuterede seks roere fra Stevns i henholdsvis Edonbåde og dobbeltsculler ved Aarhus Open Regatta 2016 i weekenden, hvilket tegner godt for næste sæsons deltagelse fra Stevns.

Malthe, Kristina, Nikolaj, Kasper og David prøvede for første gang kræfter med enten Edon bådene til et regatta, ligesom Maja og Cecilia roede dobbeltsculler på 500 meter distancen for første gang. Alle Edon roere fik en medalje, hvor dobbeltsculleren fik en flot fjerdeplads.

Nikoline og Katrine roede for første gang i en kombination med to Køge piger, Lærke og Eva Maria, og her blev det igen til to førstepladser, ligesom lørdagens resultat i dobbeltsculler også endte i førstepladsen. På anden dagen måtte pigerne dog nøjes med en andenplads efter en knap så teknisk velgennemført roning.

Andreas og Mike roede flotte tredjepladser hjem til Stevns, til trods for det lidt hårde vejr søndag.

Noah og Jacob stillede op i både single- og dobbeltsculler og fik fine placeringer, henholdsvis anden og tredje og fjerdepladser.

Resultaterne er både lovende for de enkelte roere, men særligt den store bredde ungdomsafdeling er lovende. Vi håber at kunne fast holde de mange nye roere og blive ved med at rekruttere nye, så vi, i de næste mange år får Stevnske roere til nationale og internationale regattaer, siger Klaus Kroll, der er formand i Roklubben Stevns.

Kommentarer