16-årig stevnsbo svært forbrændt ved en fest
Lyderslev: En 16-årig dreng fra Stevns blev natten til torsdag fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter.
Kort efter midnat natten til torsdag blev en 16-årig dreng fra Stevns fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter, hvor det viste sig at han havde fået første- og andengradsforbrændinger på otte procent af kroppen
Under en privat fest i Lyderslev med omkring 15 unge, var der ved et uheld gået ild i drengens tøj. Det lykkedes de andre festdeltagere at slukke ilden ved hjælp af puder.
– den 16-årige bliver tilbudt en shot, men opdager tilsyneladende ikke i første omgang, at der er tændt ild i væsken. Vi formoder, at han har tabt sin drink ned over sig, for i hvert fald bliver han forbrændt på både arme og ben samt under sine shorts, siger Freddy Melander fra politiet i Køge til Dagbaldet.
Den 16-årige har det efter omstændighederne godt, oplyser politiet ifølge Dagbladet.
Kommentarer