16-årig fik betinget dom for stationsbrand
Store Heddinge: En 16-årig dreng fra Stevns har fået en dom på 10 måneders betinget fængsel for branden på Store Heddinge Station
To lokale drenge satte torsdag den 30. januar i år for sjov ild til et lagen inde i den forladte stationsbygning i Store Heddinge. Bålet udviklede sig til en større brand, der medførte skader for omkring to millioner kroner.
Læs også: Tre lokale drenge påsatte og filmede brand
De to drenge blev kort efter branden pågrebet af politiet. Den ene dreng var kun 14-år og han slipper derfor for en straf, men han blev afhørt til sagen.
Den anden dreng var fyldt 15 på gerningstidspunktet og han var dermed gammel nok til at blive sigtet for brandstiftelse. Den nu 16-årige drenge blev idømt 10 måneders betinget fængsel.
Kommentarer