17.000 overnatninger i Stevns sidste sommer
Stevns Kommune: Lolland/Falster og Vordingborg kommuner tiltrækker mange udenlandske turister. Stevns kommer langt nede på listen.
Lolland Kommune var med over 89.000 overnatninger den mest besøgte i TV Østs sendeområde i juni, juli og august 2014. Det skriver dr.dk.
Til sammenligning var der kun 4.430 overnatninger i Sorø Kommune i de tre måneder. Landets mindste besøgte kommune er Frederikssund med kun 1.333 overnattende turister i de tre sommermåneder sidste år.
Den mest populære danske destination er dog København, der tegnede sig for 1,5 millioner udenlandske overnatninger i juni, juli og august 2014.
– Det er klart, at der skal være en fordel ved at rejse et sted hen, og i Danmark er der bare nogle kommuner midt på Sjælland eller væk fra kysten i Nordjylland, der ikke har så meget at tilbyde, som de andre har, siger Lars Ramme, der er markedschef i VisitDenmark, til DR.
Overnatninger i TV ØSTs sendeområde i juni, juli og august 2014:
- Lolland Kommune: 89.217 overnatninger
- Vordingborg Kommune: 57.343 overnatninger
- Guldborgsund Kommune: 55.374 overnatninger
- Faxe Kommune: 25.942 overnatninger
- Slagelse Kommune: 22.603 overnatninger
- Næstved Kommune: 18.298 overnatninger
- Stevns Kommune: 17.009 overnatninger
- Odsherred Kommune: 12.157 overnatninger
- Ringsted Kommune: 7.428 overnatninger
- Holbæk Kommune: 5.529 overnatninger
- Kalundborg Kommune: 5.034 overnatninger
- Sorø Kommune: 4.430 overnatninger
Kilde: TV Øset/DR/Danmarks Statistik
Medregnet er overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og lystbådehavne. Tallene dækker ikke over overnatninger i feriehuse.
Kommentarer