Hårlev

17-årige er blevet idømt betinget fængsel

retten_justitia

Stevns Kommune: To 17-årige drenge fra Stevns og Faxe har fået betinget fængsel efter røveri begået mod en ung stevnsbo.

To 17-årige drenge fra henholdsvis Stevns og Faxe er blevet kendt skyldige i både røveri og tyveri samt forsøg på yderligere tyverier. Begge de dømte er tidligere straffede. Det skriver Dagbladet.

De to 17-årige blev natten til 4. juli 2014 anholdt af politiet, efter at have begået røveri mod en bekendt, en ung mand i det nordlige Stevns. De to påstod at de ville hjælpe ham med »ikke at få tæsk« af nogle rockere. I stedet narrede de hans dankort fra ham, hvorefter de lænsede kortet for penge og forsvandt.

Dommere og domsmænd mente, at den unge stevnsbo udelukkende udleverede sit dankort, for ikke at stå til en omgang tæsk.

Den 17-årige fra Stevns, fik seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste der skal udføres inden for et år. Den 17-årige, der bor i Faxe Kommune, fik fire måneders betinget fængsel. Han skal desuden underlægge sig ambulant psykiatrisk behandling.

De skal desuden betale sagens omkostninger.

Kommentarer