Hårlev

18-årig stevnsbo fløjet til Riget efter soloulykke

Hårlev: En 18-årig mand fra Stevns blev natten til torsdag fløjet til Rigshospitalet, efter at være kørt ind i et vejtræ.

Natten til torsdag den 7. juli omkring klokken 02:20 kørte en 18-årig mand fra Hårlev ind i et vejtræ på Bjergvej i Klippinge. Nogle lokale slog alarm og både Østsjællands Beredskab og politiet var hurtigt fremme og de fandt den 18-årige bevidstløs og fastklemt i bilen.

De rekvirerede derfor en lægehelikopter der fløj den unge mand til ind til Rigshospitalet i København. Hans tilstand er endnu ukendt.

En 15-årig dreng, der var med i bilen som passager fik småskader.

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi skyldtes ulykken formentlig at den unge mand kørte for hurtigt og derfor mistede herredømmet over bilen, der endte i et vejtræ. Det skriver TV Øst.

Den 18-åriges forældre er underrettet. Hans tilstand er endnu ukendt.

Kommentarer