Hårlev

18-årig stevnsbo udenfor livsfare

Hårlev: Den 18-årige unge mand fra Hårlev, der natten til torsdag blev fløjet til Rigshospitalet, er nu uden for livsfare.

Natten til torsdag den 8. juli blev en 18-årig ung mand fra Hårlev fløjet til Rigshospitalet i bevidstløs tilstand, efter at han var kørt ind i et vejtræ på Bjergvej ved Klippinge.

Læs også: 18-årig stevnsbo fløjet til Riget efter soloulykke

Den 18-årige sad ifølge politiet fastklemt i bilen og måtte klippes fri.

– Vi har fået at vide fra Rigshospitalet, at han er vågnet op, og at han nu er uden for livsfare, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Jørgensen til TV Øst.

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi skyldtes ulykken formentlig at den unge mand kørte for hurtigt og derfor mistede herredømmet over bilen, der endte i et vejtræ.

Kommentarer