19-årig dræbt i motorcykelulykke på Køgevej
Stevns: En 19-årig mand blev mandag aften dræbt i en soloulykke på en motorcykel på Køgevej.
Mandag den 15. august lidt før klokken 21.18 mistede en 19-årige mand fra Havdrup herredømmet over sin motorcykel og kørte ind i et træ på Køgevej. Den unge mand blev dræbt på stedet.
Hans pårørende er underrettet.
– Noget tyder på, at ulykken skyldes for høj hastighed og manglende rutine, siger vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST og han tilføjer:
– Men det tyder umildbart ikke på, at han har været påvirket.
En bilinspektør skal tirsdag tage stilling til, hvad årsagen til ulykken kan være.
Kommentarer