19-årig kvinde fra Hårlev kørte bil uden kørekort
Hårlev: En 19-årig kvinde fra Hårlev blev onsdag sigtet for kørsel uden førerret på Strandvejen i Køge.
Onsdag den 7. september klokken 07.05 standsede politiet en 19-årig kvinde fra Hårlev, som kørte ad Strandvejen i nordlig retning ved Billesborgvej i Køge, i forbindelse med en rutinemæssig kontrol af køretøjer og kontrol af føreren med hensyn til førerret.
I forbindelse kontrollen anvendte politiet det netop ibrugtagne automatiske nummerplade genkendelsessystem (ANPG), der gav udslag på køretøjer, hvor der kunne være grundlag for kontrol af dette og/eller køretøjets fører.
Den 19-årige kvinde fra Hårlev havde ikke nogen førerret, idet hun i juli 2016 havde vedtaget et kørselsforbud og i den forbindelse skulle have afleveret sit kørekort til politiet.
Til trods for dette fremviste hun sit kørekort til politiet, som nu inddrog kørekortet. Hun blev således sigtet for kørsel uden førerret i forbindelse med morgens kørsel.
Kommentarer