Hårlev

2 EM-Guld og 1 EM-Sølv til Cathrine og Cassidy

Foto: cathrinedufour.dk

Vallø: Tirsdag vendte Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy hjem til Danmark, som dobbelte europamestre

Cathrine Dufour med Atterupgaards Cassidy fra Vallø Rideklub blev i weekenden dobbelte Europamestre ved dette års EM for Young Riders, der foregik i Bern i Schweiz.

Cathrine og hendes dejlige Atterupgaards Cassidy var suveræne ved mesterskabet. Med tre starter og tre meget sikre sejre, var der ingen af Cathrines modstandere der på noget tidspunkt var i nærheden af at fratage hende dette års mesterskab.

Lørdag den 14. juli vandt Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy guld i den individuelle Young Rider klasse med hele 78,816 procent.

I søndagens Kürfinale for Young Riders var Cathrine og Cassidy anden sidst til at start, men de klarede forventningspresset med en højdespringer score på hele 84,925 procent, så Cathrine kunne fejre sin anden guldmedalje.

Cathrine Dufour var også en del af det danske Young Rider landshold, der formåede at forsvare den flotte sølvmedalje fra sidste år.

 

Kommentarer