Store Heddinge

20-årig stevnsbo dømt for at sælge hash

faengsel_tremmer

Store Heddinge: En 20-årig mand fra det sydlige Stevns har tilstået at han har solgt hash fra en adresse i Store Heddinge.

Retten i Roskilde har idømt en 20-årig mand fra det sydlige Stevns betinget fængsel i 50 dage for at have solgt hash. Derudover skal han udføre 60 timers ulønnet samfundstjeneste og betale sagens omkostninger. Det skriver Dagbladet.

Den 20-årige solgte hash fra en adresse i Store Heddinge, der ikke er hans bopæl. Hashsalget foregik i efteråret fra september til slutningen af december. Den 20-årige havde mindst et kilo hash i kommission fra en anden tiltalt i sagen.

Den unge mand tilstod samtidigt at have afgivet en falsk anmeldelse til politiet i forbindelse med en bilhandel.

Den 20-årige skal være under opsyn af Kriminalforsorgen det næste år. Hvis han ikke begår strafbare forhold, undgår han at skulle afsone de 50 dages fængsel.

Kommentarer