Hårlev

20-årig fra Hårlev påkørte varebil fra Klippinge

ulykke-2

Hårlev: En 20-årig mand fra Hårlev fik nummerpladerne inddraget efter færdselsuheld på Søndre Viaduktvej i Køge.

Mandag den 22. juni klokken 15:48 overså en 20-årig mand fra Hårlev under kørsel i sin personbil i østlig retning på Søndre Viaduktvej i Køge, at trafikken foran ham var gået i stå. Han påkørte derfor varebilen foran ført af en 54-årig mand fra Klippinge.

Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, som dog skabte lidt trafikale problemer. En motorcykelbetjent kørte til stedet for at assistere med færdselsregulering.

Politiet inddrog nummerpladerne på den 20-åriges bil, fordi han havde glemt at betale sin lovpligtige ansvarsforsikring, og nummerpladerne var derfor efterlyste med henblik på inddragelse.

Kommentarer