Store Heddinge

Inger Thyssen er tilbage med egne værker

Store Heddinge: Inger Thyssen Dam og Johan Johansen udstiller på Rådhuset indtil 23. april

Udstillingen kan du se i Rådhusets åbningstid frem til 23. april 2012.

Inger Thyssen Dam fortæller om sig selv, at hun har undervist i mange år på Hotherskolen, så det er skægt at “vende tilbage” til Hårlev med sin udstilling.

– Jeg er født i Vendsyssel – den stormomsuste “hat” på toppen af Jylland. Flyttede til Lille Linde i 1972, så måske er jeg ved at ha’ boet flere år her end i Jylland, tænker jeg lige. Jeg er uddannet på Billedskolen på Jagtvej i København og hos Mable Rose i Gl. Holte, oplyser hun.

Johan Johansen fortæller om sig selv at han blev færdig uddannet i 1954 indenfor maler branchen. Derefter tog han en 3-årig uddannelse på Odense Malerskole, som senere har haft en stor indflydelse på hans karriere og hans maleri. Opholdet sluttede med en studierejse til Italien, hvor Johan Johansen var i Firenze, Ravenna og Venedig. Det var der hans interesse for malerkunsten blev vakt.

Kommentarer