22-årig fik bilen konfiskeret i Arnøje i fredags
Store Heddinge: Fredag eftermiddag kørte en 22-årig mand på Arnøje Bygade uden kørekort i en uindregistreret bil
Fredag den 12. oktober klokken 17:25 blev en 22-årig mand fra Vordingborg standset i personbil på Arnøje Bygade i Arnøje.
Den 22-årig havde ikke generhvervet sit kørekort efter en tidligere frakendelse, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret.
Da den sigtede tidligere havde begået tilsvarende overtrædelser, valgte politiet at beslaglægge bilen med henblik på senere konfiskation. Retten vil senere tage stilling til spørgsmålene om straf og påstanden om konfiskation af bilen.
Den 22-årige blev desuden sigtet for ikke at have indregistreret og forsikret personbilen.
Kommentarer