25-årig idømt 3 års fængsel i hash-sag
Hellested: Tirsdag blev en 25-årig mand idømt tre års fængsel, for at have været hovedansvarlig for opbevaringen af 433 kilo hash på en ejendom i Hellested. Han har nægtet sig skyldig hele sagen igennem.
Tirsdag den 15. november, som var tredje dag i retssagen ved Retten i Roskilde, blev den 25-årige Nicki Mahlobo Jensen fra Kastrup kendt skyldig i at have opbevaret 433 kilo hash på en ejendom i Hellested samt for at have overdraget en del af den på stationspladsen i Hårlev, skriver Dagbladet Stevns.
Læs også: 433 kilo hash opbevaret i ejendom i Hellested
Husets ejer er tidligere blev idømt to års fængsel i helt samme sag. Ejeren af huset i Hellested tilstod dog det hele, og han modtog derfor sin dom i en ren tilståelsessag.
Den 25-årige og hans forsvarer, Jesper Storm Thygesen, bad efter domsafsigelsen betænkningstid med hensyn til en eventuel anke af dommen.
Nicki Mahlobo Jensen har siddet varetægtsfængslet siden maj i år.
Kommentarer