25-årig kørte uden kørekort på Barup Bygade
Karise/Hellested: En 25-årig mand fra Stege blev sigtet for en lang række lovovertrædelser natten til søndag i Barup
Natten til søndag den 1. juni klokken 00:45 standsede en patrulje en personbil på Barup Bygade, i landbyen Barup lige syd for Hellested, for rutinemæssig kontrol.
Bilen blev ført af en 25-årig mand fra Stege og det viste sig, at han ikke havde generhvervet sit kørekort, og at bilen faktisk var forsynet med to forskellige nummerplader, som han oplyste at have fundet.
Ved ransagning af bilen fandt politiet et baseballbat ved forsædet, så mødet med politiet resulterede i sigtelser for kørsel uden førerret, kørsel i uindregistreret bil uden lovpligtig ansvarsforsikring, ulovlig omgang med hittegods i forhold til nummerpladerne samt for overtrædelse af våbenloven.
Den 25-årige vil høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
Kommentarer