Store Heddinge

26-årig Stevnsbo dømt for at sejle i beruset tilstand

retten_justitia

Store Heddinge: En 26-årig mand fra Store Heddinge har fået betinget fængsel i 20 dage samt 30 timers samfundstjeneste

Den 15. juni 2013 sejlede en 26-årig mand fra Store Heddinge, sammen med en veninde, fra Strøby Ladeplads med kurs mod Køge Havn, i en 13 fods jolle med en 7,5 hestekræfters påhængsmotor. Det skriver Dagbladet.

Men motoren svigtede, så den 26-årige tilkaldte Falck, der fandt ud af at stevnsboen var beruset og at der ikke var redningsudstyr i jollen.

Det viste sig også at den 26-årige tidligere var blevet frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester i et 1 år.

Retten i Roskilde har nu givet den 26-årige en dom for at have sejlet uden godkendte svømme- eller redningsveste til alle ombord samt med en promille på 2,10

Straffen blev udmålt til betinget fængsel i 20 dage samt 30 timers samfundstjeneste. Derudover fik stevnsboen en bøde på 8.200 kroner med en forvandlingsstraf på 10 dages fængsel. Han skal desuden betale sagens omkostninger. Han har erkendt sig skyldig.

Kommentarer