Rødvig

29-årig fra Rødvig fik konfiskeret bilen

politi_bil_blaa

Rødvig: 29-årig fra Rødvig kørte bil – for tredje gang indenfor syv måneder – uden kørekort og fik bilen konfiskeret.

Natten til tirsdag den 2. februar klokken 00:50 standsede politiet en personbil på Rødvigvej i Rødvig. Den var forsynet med en enkelt nummerplade, som imidlertid var meldt stjålet.

I bilen sad en 29-årig mand fra Rødvig bag rattet. Han kunne ikke fremvise noget kørekort, idet han ikke havde erhvervet sig førerret. Det blev således til sigtelser for kørsel uden førerret i en uindregistreret og ikke ansvarsforsikret bil samt for brug af den stjålne nummerplade.

Da nattens kørsel var tredje gang inden for syv måneder, at politiet afslørede den 29-årige i at køre bil trods manglende førerret, beslaglagde politiet bilen med henblik på senere konfiskation.

Den 29-årige vil derfor blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Kommentarer