29-årig narkopåvirket mand fra Rødvig stoppet i stjålet BMW
Rødvig: En 29-årig mand fra Rødvig blev tirsdag sigtet for at køre narkopåvirket i en stjålet bil på Vestmotorvejen ved Sorø.
Tirsdag den 5. juli klokken 21.59 standsede politiet en BMW med en 29-årig mand fra Rødvig ved rattet. Det skete på Vestmotorvejen ved Sorø.
Den 29-årige virkede påvirket af stoffer, og det viste sig, at den BMW, han kørte i, var stjålet i København for en måneds tid siden.
Den 29-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for tyveri af bilen.
Kommentarer