Rødvig

29-årig svensker druknet ved Boesdal Kalkbrud

Boesdal: En 29-årig svensk festivaldeltager blev natten til fredag fundet livløs i vandet ud for Boesdal Kalkbrud.

Fredag den 22. juli omkring klokken halv fem om morgenen blev en 29-årig svensker fundet livløs i vandkanten ved Boesdal Kalkbrud. Det skriver TV Øst.

Den 29-årige var gæst på en privat arrangeret svensk festival, The Borderland, der har op mod 1.500 deltagere.

Han var kun iført t-shirt og underbukser og havde formentlig ligget i vandet et par timer. Han havde ansigtet nedad, da han blev fundet af en kammerat. Den 29-årige fik førstehjælp på stedet. Han blev erklæret død fredag formiddag på Rigshospitalet i København. Et ligsyn fastslog fredag, at der ikke var tegn på, at der var sket en forbrydelse.

– Manden vil i løbet af næste uge blive obduceret, fortæller vagtchef Michael Sehsted fra Midt – og Vestsjællands Politi til TV Øst.

Kommentarer