Strøby

3 x fastelavn i Nordstevns søndag

Søndag den 11. februar bliver der slået katten af tønden ved alle tre kirker i Nordstevns Pastorat

Valløby Kirke starter klokken 10.30 med en festlig fastelavnsgudstjeneste, hvor man gerne må komme udklædt. Efterfølgende er det Valløby Borgerforening, der inviterer til tøndeslagning i forsamlingshuset.

I Store Tårnby Kirke starter festlighederne kl. 13.00 med fastelavnsgudstjeneste, hvor Børnekoret synger med. Derefter går deltagerne over i Forsamlingshuset for at slå katten af tønden og meget mere, bl.a. lege for alle barnlige sjæle. Der vil som sædvanlig være 3 tønder og gevinster til kattekonger og kattedronninger.

I samarbejde med ’nissepigerne’ vil der være præmie til de bedst udklædte børn. Der vil også være kaffe/te, kakao og fastelavnsboller til alle. Der kan købes pølser og drikkevarer til rimelige priser.

I Strøby starter festlighederne klokken 15.00 i Kirkeladen med en gudstjeneste. Bagefter slås katten af tønden på gårdspladsen. Der er varm kakao og fastelavnsboller til de fremmødte.

Kommentarer