30-årig mand fra Hårlev havde ulovlige stoffer
Himlingøje: Politiet sigtede tirsdag aften en 30-årig mand fra Hårlev for besiddelse af ulovlige stoffer
Tirsdag den 23. september klokken 20:18 anmeldte en 46-årig kvinde fra Hårlev, at hun netop var kommet hjem til sin bopæl og havde set et par skygger forsvinde ud i mørket. Hun formodede, at hun havde overrasket nogle indbrudstyve.
Politiet kørte til området med flere patruljer, der dog ikke fandt tegn på forsøg på indbrud på kvindens bopæl.
Læs også: Så husets kvindelige beboer syner?
Politiet traf i området en 30-årig mand fra Hårlev, som var i besiddelse af cirka 1½ gram hash og cirka 5 gram skunk.
Politiet beslaglagde de ulovlige stoffer som bevis og sigtede den 30-årige for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Når sagen er afgjort, vil de ulovlige stoffer blive destrueret.
Kommentarer