Hårlev

30 lærere i Stevns Kommune kan ikke lockoutes

Stevns Kommune: 30 tjenestemandsansatte lærere i Stevns Kommune kan ikke lockoutes hvis konflikten bliver en realitet

Kommunernes Landsforening (KL) har varslet lockout mod skolerne i hele Danmark fra den 1. april, hvis det ikke lykkes for KL og Danmarks lærerforening at blive enige om en ny overenskomst.

I Stevns Kommune er der kun 30 tjenestemandsansatte, hvilket svarer til 17.65 procent af Stevns Kommunes lærere. Og de skal fortsætte med at arbejde, selv om kollegerne bliver lockoutet fra 1. april. Det skriver Folkeskolen.dk.

På landsplan drejer det sig om 8241 lærere der ikke er ansat på overenskomst, og som dermed også vil stå uden for en potentiel konflikt. I Faxe Kommune er 62 lærere tjenestemandsansatte, hvilket svarer til næsten en fjerdedel eller 22,71 procent af lærerne.

Tjenestemændene er ansat under tjenemandsvilkår, hvilket gør, at de hverken har strejkeret eller er omfattet af en lockout. Så hvis konflikten bliver en realitet, skal de gå på arbejde, selvom deres kolleger er blevet lockoutet.

Der er op til skolerne om er nok personale til at holde det nødvendige opsyn med børnene, ifølge Danmarks Lærerforening.

Antal lærere, der er tjenestemænd, i hver kommune:

  • Faxe: 62 = 22,71 procent
  • Guldborgsund: 113 = 22,42 procent
  • Holbæk: 95 = 16,52 procent
  • Kalundborg: 76 = 20,27 procent
  • Lolland: 83 = 24,78 procent
  • Næstved: 147 = 20,85 procent
  • Odsherred: 52 = 23,11 procent
  • Ringsted: 67 = 20,55 procent
  • Slagelse: 104 = 17,16 procent
  • Sorø: 50 = 20,33 procent
  • Stevns: 30 = 17.65 procent
  • Vordingborg: 72 = 22,71 procent

Kilde: folkeskolen.dk

Tjenestemænd på hver skole i Stevns Kommune:

  • Hother-/Hellestedskolen: 2
  • Hotherskolen: 8
  • Store Heddinge Skole:
    • -Boestofte afd.: 2
    • -Erikstrupafd.: 12
  • Strøbyskolen: 4
  • Strøbyskolen/Skelbækafd.: 2

Kommentarer