31-årig uden kørekort sigtet for narkokørsel
En 31-årig påvirket mand uden kørekort fik fredag aften beslaglagt bilen, efter at han var blevet stoppet på Algade i Store Heddinge.
Fredag den 8. december klokken 22.35 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 31-årig mand fra Store Heddinge for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som den 31-årige i øvrigt ikke måtte føre.
Den 31-årige havde ikke noget kørekort og blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Politiet beslaglagde også hans personbil, da det ikke var første gang, at han blev afsløret i at køre bil i narkotikapåvirket tilstand.
Han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.
Kommentarer