Sigerslev

32-årig mand kørte ind i hus: Mistede bilen

En 32-årig mand fra Store Heddinge kørte natten til lørdag ind i et hus på Hærvejen i Sigerslev. Han stak af fra uheldet, men politiet fandt ham.

Lørdag den 3. marts klokken 08.57 blev anmeldt om et færdselsuheld, der var sket i løbet af natten til lørdag på Hærvejen i Sigerslev, hvor en bil var kørt ind i et hus, og hvor føreren af den forulykkede bil ikke gav sig til kende over for ejeren af huset.

Politiet undersøgte sagen og kom i kontakt med ejeren af bilen, der er en 32-årig mand fra Store-Heddinge.

Han blev sigtet for at have forladt et færdselsuheld uden at give sig til kende samt kørsel uden førerret, og da det var tredje gang, at ejeren blev sigtet for kørsel uden førerret, så blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Kommentarer