Hårlev

32-årig kendt skyldig i sexmisbrug af to brødre

retten_justitia

Hårlev: En 32-årig familieven er blevet kendt skyldig i sexmisbrug af to brødre over en periode på fem år

Retten i Næstved har fredag den 31. januar kendt en 32-årig mand skyldig i samtlige af politiets anklager om sexmisbrug af to brødre.

De to drenge er blevet udsat for utallige ydmygende og krænkende oplevelser siden 2007, hvor brødrene var henholdsvis syv og otte år. Den dømte brugte dødstrusler mod drengene når han tvang dem til oralsex og analt samleje. Manden er desuden fundet skyldig i at have filmet nogle af overgrebene med sin mobiltelefon.

Læs også: Filmede sexovergreb med mobiltelefon

Manden boede på forsorgshjemmet Marskgården i Næstved. Her har politiet fundet både en mobiltelefon og computer, der indeholdt optagelser af nogle af overgrebene.

Misbruget er sket på adresser i Hårlev, Næstved og Herfølge.

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas har krævet, at den 31-årige bliver idømt mere end fire års fængsel.

Strafudmålingen finder sted fredag eftermiddag.

Kommentarer