Hårlev

33-årig er ikke enig i sin straf for trafikdrab

Hårlev: Det er ikke med sin gode vilje, at 33-årige Jesper Krøyer fra Hårlev tager mod sin straf på 2 års fængsel for trafikdrab på Stevns Landevej i oktober

Ifølge sin forsvarer, advokat Elo Jensen, nægter Jesper Krøyer at han var påvirket af spiritus ved ulykken, hvor han påkørte og dræbte en 74-årig kvindlig cyklist fra Store Heddinge.

Det mener Retten i Roskilde at han var, og hans straf er derfor på to års fængsel for episoden, hvor den 33-årige desuden stak af fra stedet, uden at tilse kvinden, han havde ramt.

Grunden, til at Jesper Krøyer og hans advokat alligevel modtager dommen, er, ifølge DAGBLADET, at de er enige om, at der ikke vil kunne findes yderligere vidner, som vil kunne ændre sagen, selvom de beder om at få en ny retssag ved den højere instans, Landsretten.

 

Kommentarer