Store Heddinge

34.500 kroner samlet ind til julebelysningen

algade_julebelysning

Store Heddinges borgere og virksomheder bakkede op omkring indsamlingen til byens julebelysning og bidrog med hele 34.500 kroner

Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening står for julebelysningen. Sidste år måtte foreningen købe nogle ”nye” brugte juletræskæder. De nye kæder er til elsparepærer, så det fremover bliver billigere at have julebelysningen tændt.

Men det betød samtidigt at foreningen også skulle anskaffe omkring 600 elsparepærer, til en stykpris af cirka 35 kroner.

Læs også: Der mangler pærer til julebelysningen

Der blev derfor sat indsamlingsbøsser på diskene i de af byens butikker, der er tilknyttet foreningen. Mellem jul og nytår talte foreningens kasserer, Winni Ringsmose pengene op og det viste sig at byens borgere til sammen har bidraget med 3.500 kroner.

Derudover har mange af byens forretninger og virksomheder bidraget med ekstraordinære tilskud, blandt andre Torben Vestergaard, Kontorcentret, Gourmet- og Sandwichbar, Fru.Mage, Østergade Frisør, Byens Restaurant og Solbakkens Auto

Desuden har SuperBrugsen givet et større beløb, så der i alt blev samlet 34.500 kroner ind til julebelysningen.

Kommentarer