Klippinge

Guidet fossiljagt i Holtug Kridtbrud på søndag

holtug_kridtbrud

Holtug: AOF Østsjælland har arrangeret en guidet fossiljagt i Holtug Kridtbrud på søndag

Søndag den 8. september arrangerer AOF Østsjælland fossiljagt i Holtug Kridtbrud. I det fredede Holtug Kridtbrud kan opleves en helt enestående natur i de opståede kridtlandskaber efter kalkbrydningens afslutning i slutningen af 1970´erne.

Læs også: Holtug Kridtbrud fjernes fra ny råstofplan

Der er meget fine muligheder for at finde fossiler i de artsrige kridtlag og i de store nedfaldne kridtblokke fra de 63 mio. år gamle Bryozokalklag.

Turen er for alle – også meget gerne børn – men en rimelig førlighed er påkrævet på grund af terrænets beskaffenhed.

Deltagerne vil blive guidet rundt i stedets geologi og kulturhistorie af Palle Halskov.

Fossiljagten er gratis.

Det anbefales at medbringe fornuftigt tøj og fodtøj, hammer og mejsel samt kaffe/te med mere til rygsækken.

Man kan tilmelde sig på 56 31 69 12 eller på hjemmesiden www.oestsjaelland.aof.dk. Fossiljagten foregår søndag den 8. september fra klokken 13 til 16 Holtug Kridtbrud, der ligger for enden af Holtug Linievej.

Kommentarer