36-årig mand fra Hårlev varetægtsfængslet
En 36-årig mand fra Hårlev blev mandag varetægtsfængslet til den 9. november for indbrud på Tessebøllevej.
Mandag den 16. oktober klokken 11.00 blev en 36-årig mand fra Hårlev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde og varetægtsfængslet for indbrud.
Han var sammen med en medgerningsmand blevet taget på fersk gerning og anholdt i forbindelse med et indbrud i Hvidevarelager på Tessebøllevej, natten til mandag klokken 01.43.
Den 36-årige blev fængslet til den 9. november.
Kommentarer