Store Heddinge

4. maj mindes

Store Heddinge: Fredag den 4. maj er det 67 år siden, at budskabet om Danmarks befrielse kom.

Denne begivenhedsrige dag markeres i mindelunden i Højeruplund, hvor der vil blive nedlagt en krans ved mindestenen for Danmarks befrielse.

Det er, i lighed med foregående år, hjemmeværnskompagni Stevns, der står for afholdelsen.
De Stevnske soldaterforeninger deltager med faner.

Klokken 19 starter højtideligholdelsen, med en samlet fanekommando på parkeringspladsen ved traktørstedet. Det er John Outzen fra hjemmeværnskompagni Stevns, der har kommandoen.

Herefter marcheres der til mindestenen, hvor der er kransnedlæggelse.

Hjemmeværnskompagniet er efter højtideligheden vært ved et traktement i Hjemmeværnsgården i Store Heddinge.

Her vil Ronny Skjoldnæs fra hjemmeværnskompagni Vestsjælland fortælle om sin tid som udsendt i KFOR i Kosovo.

Alle er velkomne.

Kommentarer