4 medaljer til Rødvig Roklub
Rødvig Roklub vandt fire medaljer ved de Sjællandske Mesterskaber i ergometerroning i Næstved lørdag – 2 af guld og 2 af bronze.
Lørdag den 26. november vandt den nye Rødvig Roklub fire medaljer, to guld og to bronze, ved de Sjællandske Mesterskaber i ergometerroning, som blev afholdt i Næstved.
Guldmedaljerne gik til formanden Flemming Nielsen, der sejrede i 2000 meter i aldersklassen 60 til 69 år. Vindertiden blev 7.37.7 minutter.
Jan Olsen vandt sprint 200 meter i tiden 31.2 sekunder, en ny personlig rekord.
Bronzemedaljerne blev roet hjem af Frederikke Munch i junior C 2 minutter, hvor hun tilbagelagde 483 meter. Patrick Klestrup fik også bronze i sin favoritgren sprint 200 meter han roede i 35.5 sekunder. Også han satte personlig rekord.
Øvrige resultater fra deltagerne fra Rødvig Roklub. Patrick Klestrup fik en 4.plads i 4 minutter. Frederikke Munch en 8. plads i sprint 200 meter og Kevin Joensen blev nr. 6 i 2 minutter junior D.
Desuden deltog Dania Albunni i junior C og Tommy Knudsen i sprint.
Kommentarer