Store Heddinge

4 nye miniambassadører for verdensarven

Fire unge piger, der går på Vemmedrupskolen i Køge, kan nu være ambassadører for verdensarven.

Torsdag den 29. juni blev Store Heddinge indtaget af en flok unge mennesker, der er på koloni på Stevns Naturcenter.

Det er Vemmedrupskolen i Køge, der nyder et par dage på Stevns. Et par af de unge stak hovedet ind i Tinghuset og fik historien om huset som Tinghus og arrest – og så fik de en god snak om verdensarv, laget af Fiskeler med sporene fra den asteroide, der forårsagede dinosaurernes uddøen og fossiler i klinten.

De fire unge piger, fik hver en badge ’Stevns Klint – verdensarv med kant’ og kan nu være ambassadører for fortællingen, når de kommer hjem til deres familier igen fredag.

Kommentarer