41-årig fik dagbøder for færdselsuheld
Strøby Egede: En 41-årig mand fra Køge har måttet vente to år på at hans sag kom for retten.
Tirsdag den 9. juli 2013 klokken 9.51 overskred en nu 41-årig mand fra Køge den dobbelt optrukne midterlinje i svinget på Stevnsvej midt i Strøby Egede, og kolliderede med en modkørende bil. Føreren i den modkørende bil pådrog sig et åbent benbrud og har måttet døje med et længere sygdomsforløb. Det skriver Dagbladet.
Men først nu, over to år senere er der faldet dom i sagen. Der gik det meste af et år, før der forelå et anklageskrift. Dernæst var retten i Roskilde yderligere et år om at beramme retssagen.
Udover skulle at betale sagens omkostninger fik den 41-årige mand 14 dagbøder á 500 kroner med en forvandlingsstraf på 14 dages fængsel. Han fik desuden en betinget frakendelse af førerretten.
Ifølge den 41-årige var det den lave sol, der blændede ham. Han modtog dommen.
Kommentarer