Hårlev

42-årig mand fra Stevns anholdt og løsladt igen

anholdt

Stevns Kommune: I forbindelse med en sag om muligt seksuelt misbrug af børn, anholdt politiet onsdag morgen en 42-årig mand fra Stevns.

I forbindelse med en koordineret indsats omkring muligt seksuelt misbrug af børn, der har involveret flere politikredse, har Midt- og Vestsjællands Politi onsdag morgen, den 11. marts, anholdt en 42-årig mand fra Stevns kommune, der mistænkes i sagen.

Politiet har foretaget ransagning og afhøring af den 42-årige, og på baggrund af dette har politiet besluttet at løslade manden onsdag eftermiddag, idet der ikke er fundet materiale, der har kunnet underbygge, at han har misbrugt mindreårige.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke flere kommentarer i forbindelse med dagens anholdelse.

Kommentarer