44-årig mand sigtet for drabsforsøg i Valløby
En 40-årige mand fra Tåstrup skønnes nu uden for livsfare, efter et knivstikkeri i et rækkehus i Møllerækken i Valløby.
Søndag den 9. april klokken 18.54 modtog politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på en adresse i Møllerækken i Valløby.
En gruppe polske mænd havde drukket, og der var opstået uenigheder, der resulterede i, at 40-årig mand fra Tåstrup blev stukket i brystet med en kniv.
Klokken 19.04 anholdt politiet en 44-årig mand fra Køge, der sigtes for drabsforsøg. Derudover anholdt politiet en 53-årig mand fra Køge, der blev truffet på stedet og yderligere en 32-årig mand med ukendt adresse blev anholdt. De to sidstnævnte havde blod på sig, og politiet kunne i første omgang ikke udelukke, at de var mere involveret i hændelsen.
Den 53-årig blev løsladt i løbet af natten efter afhøring. De øvrige anholdte sidder fortsat anholdt hos politiet, hvor de er afhørt i aftenen og nattens løb.
Den 44-årig forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af mandagen med krav om varetægtsfængsling.
Den 40-årige skønnes nu uden for livsfare.
Kommentarer