46-årig fra Stevns frifundet for uagtsomhed
Lyderslev: En 46-årig kvinde fra Stevns blev torsdag frifundet for grov uagtsomhed af Retten i Roskilde
Tirsdag den 26. april 2011 kort efter klokken 18 torpederede en motorcyklist med passager på bagsædet en 46-årig kvinde fra Stevns, der var i færd med at bakke ud fra sin indkørsel.
Motorcyklens passager blev slynget flere meter væk. Han måtte efterfølgende transporteres med lægehelikopteren til traumecentret på Rigshospitalet. Motorcyklens fører blev kørt i ambulance til sygehuset i Køge.
Den nu 46-årige kvinde kvindelige slap fra sammenstødet uden kvæstelser, men blev efterfølgende sigtet for grov uagtsomhed.
Torsdag den 7. februar var sagen for retten i Roskilde og her forklarede et vidne, at det var motorcyklisten, der havde kørt uforsvarligt. Både føreren og passageren havde nemlig haft travlt med at give vidnet og hans venner fingeren, mens de kørte mellem 100 og 120 kilometer i timen midt på vejen. Det skriver Dagbladet.
Retten i Roskilde frifandt derfor den 46-årige stevnsbo for grov uagtsomhed og hun kan dermed beholde sit kørekort. Kvinden fik dog en bøde på 1500 kroner for at have overtrådt sin vigepligt.
Kommentarer