Rødvig

46-årig stevnsbo druknede tirsdag aften

redningshelikopter

Rødvig: En 46-årig mand er tirsdag aften druknet ved en kæntringsulykke 200 til 300 meter fra kysten mellem Rødvig og Lund

Tirsdag den 8. juli klokken 21:08 bliver Stevns Brandvæsen kaldt ud til en drukneulykke i Faxe Bugt ud for havnen i Lund. De kører redningsbåden til Rødvig og søger mod Lund ude på spidsen mellem Rødvig og Lund. Søværnets redningshelikopter E101 bliver også tilkaldt.

– Derudover en marine kutter kommer også og hjælper til med at søge, fortæller Klaus Stevns Madsen, indsatleder ved Stevns brandvæsen.

Klokken 21.22 finder Søværnets Operative Kommando (SOK) en jolle der driver rundt med bunden i vejret. Det skriver Ekstrabladet.

– Efter en del tid finder redningshelikopteren en person i vandet nær bundgarn, de tager personen op og flyver til traumeafdelingen på Rigshospitalet, fortæller Klaus Stevns Madsen.

– Manden var sammen med en anden person sejlet ud i en jolle, da de kæntrede omkring 200 til 300 meter væk fra kysten, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

– De var sejlet ud og blev ramt af en bølge, som væltede båden, siger vagtchefen.

Den anden mand fra jollen var svømmet i land og havde slået alarm.

– Han har forklaret, at de var ude for at fiske med garn. Båden bliver ramt af en 1-1½ meter høj bølge samtidig med, at motoren sætter ud, så de ikke kan styre båden ordentligt i forhold til bølgen, og så vipper den altså rundt. Ingen af dem havde redningsveste på, og det er medvirkende til, at det ender så galt for den enes vedkommende, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Den 46-årige mand blev erklæret død på Rigshospitalet.

– Vi andre mødes på Rødvig havn, sammen med politiets indsatsleder og de snakker med de pårørende, fortæller Klaus Stevns Madsen.

Båden den 46-årige og den anden mand i jollen er fra Stevns. De pårørende er underrettet.

Kommentarer