47 hunde samles til landskonkurrence i Holtug
Holtug: DcH Stevns afholder en landsdækkende agilitykonkurrence, på træningspladsen i Holtug lørdag.
Lørdag den 9. maj afholder DcH Stevns en landsdækkende agilitykonkurrence, på træningspladsen i Holtug.
Der er tilmeldt 47 hunde med fører, som har mulighed for at konkurrere i fire discipliner. Der bliver derfor mulighed for at se cirka 180 gennem løb.
DCH Stevns eller Stevns civile Hundeførerforening træner hunde af alle racer og hunde på alle niveauer. Mange træner agility, fordi de synes, at det er en god aktivering af hunden, den får en masse selvtillid og bliver mere lydig.
Alle er velkomne til at komme og se hvad agility er. Der er gratis adgang.
Der kan købes kaffe og diverse i klubhuset.
Den landsdækkende agilitykonkurrence foregår lørdag den 9. maj mellem klokken 9 og 15 på træningspladsen, Holtug Bygade 37 A.
Kommentarer