Store Heddinge

49-årig spritbilist kørte galt på Ved Bækken i Bjælkerup

En 49-årig mand fra Store Heddinge kørte tirsdag galt i spirituspåvirket tilstand på Ved Bækken i Bjælkerup.

Tirsdag den 13. juni klokken 17.37 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist var kørt galt på Ved Bækken i Bjælkerup ved Store Heddinge.

Det viste sig, at en 49-årig mand fra Store Heddinge i spirituspåvirket tilstand havde kørt først i den ene retning, men efter en vending i nordvestlig retning ad Ved Bækken. Under kørslen mistede han herredømmet over bilen, der påkørte en elmast, et hegn og et elskab.

Den 49-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve i den anledning.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, hvor der kun skete materiel skade.

Kommentarer