49-årig stevnsbo dømt for vold mod kvinde
Stevns Kommune: 49-årig mand fra Stevns har ved Retten i Roskilde fået 10 dages betinget fængsel for vold.
Retten i Roskilde har fundet en 49-årig mand fra Stevns skyldig i vold mod en kvinde den 19. december sidste år. Da manden er tidligere straffet, blev han idømt 10 dages betinget fængsel, med et års prøvetid, samt 30 timers ulønnet samarbejdstjeneste. Det skriver Dagbladet.
Den dømte skal desuden betale sagens omkostninger. Han slipper dog for at skulle betale erstatning, idet kvinden ikke har rejst erstatningskrav mod ham for sine smerter.
Voldsepisoden fandt sted ved en privat fest i et fælleshus i en boligforening. Efter en ophidset diskussion meden kvinde, skubbede han så hårdt til hende, at hun faldt bagover i fælleshusets hoveddør og ramte metalkanten på risten. Hun slog hoved og ryg så hårdt, at hun måtte en tur på skadestuen, men der var heldigvis ikke brækket noget.
Den 49-årige nægtede sig skyldig, men han modtog dommen.
Kommentarer