Store Heddinge

5 år efter erhvervsuddannelsesreformen

UUV ligger centralt i Ølbycenteret hvor der er åben vejledningscafe for unge mandag, onsdag og torsdag. UUV Køge Bugt er et fælleskommunalt samarbejde mellem Greve, Køge, Solrød og Stevns kommuner.

Det går samlet set fremad med at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, men der er et stykke vej til den nationale målsætning i Køge Bugt. Stevns Kommune er i mål, Solrøds skoler præsterer flotte tal, og det er især elever fra 10. klasse-skolerne, der i høj grad vælger en erhvervsuddannelse.

 

 

Tilbage i 2014 blev der indgået en bred politisk aftale om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”. Aftalen skulle sikre bedre erhvervsuddannelsestilbud, og der blev opstillet en målsætning om, at 25% af afgangseleverne skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og andelen skulle op på 30% i 2025. I 2013 valgte 19% af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse på nationalt plan.

I Køge Bugt-kommunerne har der siden 2014 været arbejdet med flere målrettede indsatser for at få flere til at se mulighederne i valget af en erhvervsuddannelse. Nogle af initiativerne har været:

  • Flere ”åben skole”-aktiviteter hvor eleverne får jobmuligheder i erhvervslivet præsenteret, samtidig med at der undervises i temaer, der inkluderer virksomhedsbesøg, gæstelærere eller projekter hvor der indgår kontakt til erhvervsliv eller erhvervsungdomsuddannelse.
  • Alle 7. kl.-elever inviteres til erhvervsskolernes dag på Campus Køge, hvor de tre erhvervsskoler – Køge Handelsskole, EUC Sjælland og ZBC – sørger for, at elever og lærere ser, prøver, føler og får indsigt i de mange forskellige erhvervsuddannelsesmuligheder.
  • Alle 8. kl.-elever kommer på Campus Køge til Skills-dag, hvor de prøver og dyster i de forskellige erhvervsuddannelsesfag (EUD-fag).
  • Alle 9. kl.-elever møder unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne, der fortæller om deres uddannelsesvalg og om deres uddannelse som lærling.
  • Alle uddannelsesparate elever i 8.–9. klasse og deres forældre inviteres til at tilmelde sig et forløb, hvor de præsenteres for industriens erhvervsuddannelser og videreuddannelsesmuligheder i et samarbejde mellem skolerne, erhvervslivet, EUC Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland og UUV. Forløbet Test dig Selv indeholder også branchepraktik, hvor eleverne kan teste sig selv i forhold til en uddannelsesretning. Tjek: uuv.dk/testdigselv
  • Alle elever i 7.–9. klasse undervises af UUV-vejledere i uddannelsesmulighederne efter grundskolen. Især gennemgås erhvervsuddannelsernes opbygning og videreuddannelsesmulighederne efter en erhvervsuddannelse, så alle elever er bekendt med netop erhvervsuddannelsesmuligheden, og at der er gode muligheder for at videreuddanne sig efter en EUD eller en EUX. (Sidstnævnte er både en erhvervsuddannelse og eksamen i fag på gymnasialt niveau).

 

Tilmeldinger til erhvervsungdomsuddannelserne (EUD/EUX) blandt grundskoleelever i de fire bopælskommuner i Køge Bugt

 

Kommune: 2015 2016 2017 2018
Greve 18,4 18,0 16,9 16,9
Køge 15,8 22,0 21,1 21,9
Solrød 14,6 13,7 11,5 13,4
Stevns 19,8 27,5 25,9 28,8
Landstal 18,5 18,4 18,5 19,4

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik

 

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udviklingen siden 2014 har været meget forskellig for de fire kommuner. Stevns Kommune er langt over 25%-målsætningen for 2020 og er tæt på 30%-målsætningen for 2025, mens Køge Kommune i 2018 ligger 2,5%-point over landsgennemsnittet og 3%-point fra 2025-målsætningen. Kommunerne Solrød og Greve ligger under landsgennemsnittet, hvilket kan skyldes flere faktorer. En af faktorerne er, at eleverne i de to kommuner flittigt vælger gymnasiet, der er den eneste lokale ungdomsuddannelse, der meget tydeligt i de unges bevidsthed i de to kommuner.

Der har været forsøg med udbud af erhvervsuddannelse i Greve fra Campus Køge-ungdomsuddannelserne, men det er ikke nok med et lokalt tilbud, eleverne ønsker også et spændende ungdomsmiljø, som én enkelt EUD-klasse ikke kan tilbyde.

 

Tilmelding til erhvervsuddannelserne i 2018 for den enkelte kommunes skoler/institutioner beliggende i Køge Bugt:

 

Greve Køge Solrød Stevns Landstal (DK)
11,9% 23,5% 19,6% 14,5% 19,4

Tal fra Undervisningsministeriet: tabellen viser elevernes EUD-valg fra skoler i de enkelte kommuner. Det vil sige, at elever fra andre kommuner der går i skole i pågældende kommuner også er indeholdt i kommunernes skoletal.

 

  1. klasse elever i Køge Bugt, der vælger en erhvervsuddannelse 2018:

Mange elever fra 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse, og det afspejler sig i talmaterialet, når opgørelsen har udgangspunkt i kommunens skoler. Solrød stiger fra 13,4% til 19,6% af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, og det samme er gældende for Køge Kommune, hvor antallet af elever, der vælger en EUD også øges. Man kan sige, at de to kommuner med de to største 10. klassestilbud, som har en del elever fra andre kommuner, præsterer over, hvad talmaterialet for EUD-valget for bopælselever viser.

 

Greve Køge Solrød Stevns Landstal (DK)
34,7% 40,3% 33,3% 10,6% 24,6%

Tallene er hentet fra Undervisningsministeriet: Tabellen viser hvor mange elever fra 10. kl. skolerne i Køge Bugt-kommunerne, der vælger en EUD.  Her skal man være opmærksom på, at der er fem 10. kl. institutioner i Køge Bugt kommunerne: Greve 10. kl. skole, Solrød 10, Campus 10 Køge, Skovbo Efterskole og Stevns Gymnastikefterskole.

 

De tre kommuner med kommunale 10. kl.-centre (Greve, Køge og Solrød) præsterer flot i forhold til den nationale erhvervsuddannelsesmålsætning. For to af kommunerne – Køge og Stevns – indeholder talmaterialet også en efterskoles valgtal, for Stevns udelukkende efterskoleelevernes valg fra Stevns Gymnastikefterskole, da det er eneste skole med 10. kl. i Stevns.

 

Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 blev det også pålagt kommunerne at tilbyde et EUD 10-tilbud. På 10. kl. Campus Køge er der EUD 10-tilbud for Stevns, Greve og Køge, mens Solrød 10 har sit eget tilbud.

 

EUD 10-tilbud er:

  • Erhvervsrettet 10. klasse-tilbud for unge, som ikke opfylder adgangskravene eller er usikre på, om en eud er det rette
  • Obligatorisk del: som alm. 10. kl. dog visse dele målrettet erhvervsuddannelserne
  • 6 ugers obligatorisk brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse
  • Hele den valgfri del skal introducere til erhvervsuddannelserne
  • Krav om samarbejde med en erhvervsskole i 30 pct. af undervisningstiden
  • Ikrafttræden pr. 1. august 2015

 

Ingen af kommunerne i Køge Bugt ligger under grænsen på 10% i søgetal til erhvervsuddannelserne, derfor er de heller ikke forpligtet til at udarbejde en handleplan for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

 

– UUV Køge Bugt, statistik og analyse marts 2019.

 

 

Nationalt mål 2014 reformen for søgning til EUD:

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

Resultatmål 1.1: Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.

klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025. Det skal bl.a. ske ved, at alle elever

udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på

og fuldfører en erhvervsuddannelse.

Det er samtidig intentionen at minimere dobbeltuddannelse ved, at færre fremover tager

mere end én ungdomsuddannelse.

Undervisningsministeriet. EUD-reform, 2014

 

 

Offentliggørelse og pligt til handleplan hvis søgningen til EUD er under 10% af en ungdomsårgang:

Kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne med henblik på at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Hver enkelt kommune skal fastsætte egne mål for elevernes uddannelsesvalg i forlængelse af 9. og 10. klasse, dvs. overgang til erhvervsuddannelser og gymnasiale ungdomsuddannelser. Måltallet samt de aktuelle søgetal skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis de aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent, skal kommunen offentliggøre en handlingsplan for, hvad kommunen vil gøre for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Det understøttes, at kommunerne kan følge deres elever. Af hensyn til det lokale ressourceforbrug stilles der ikke krav til kommuner med søgetal på over 10 procent om, at strategier mv. indsendes centralt eller offentliggøres.

Kilde: Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden

 

 

Kommentarer