Hårlev

5 stevnsboer anholdt og kørt til fogedretten

politi_indsatsbil

Stevns Kommune: Politiet anholdt tidligt onsdag morgen 5 personer i Stevns Kommune, for at køre dem til fogedretten.

I alt 15 personer i politikredsen blev vækket af politiet tidligt om morgenen onsdag den 6. april. Politiet  frihedsberøvede dem for at køre dem i fogedretten i Roskilde, hvor de – trods flere indkaldelser – var udeblevet fra et retsmøde.

I Stevns kommune traf politiet fem personer ligesom i Ringsted kommune, hvor også fem personer blev vækket tidligt. I Karlslunde-området fandt politiet også fem personer, der manglede at møde op i fogedretten, og som nu bliver kørt af politiet.

Herudover lavede politiet særlige aftaler med seks andre personer, der på grund af personlige forhold ikke kunne frihedsberøves, for eksempel aflevering af børn i institution/skole, om at møde op i fogedretten i Roskilde i formiddagens løb.

To af disse personer med særlige aftaler fandt politiet på deres respektive arbejdspladser, som de skyndsomt fik lavet en aftale med om at komme i fogedretten i løbet af formiddagen.

På de adresser, hvor politiet ikke traf den eftersøgte hjemme, efterlod politiet en seddel med oplysning om, at man have været på stedet og med en opfordring til selv af få sagen “overstået” ved snarest at møde op i fogedretten.

Politiet foretager disse målrettede aktioner mod eftersøgte personer med jævne mellemrum, så det kan ikke betale sig at ignorere en indkaldelse til fogedretten.

Kommentarer