Store Heddinge

50 Things To Do On Stevns

Den nye udgave af ”50 Things To Do On Stevns” er kommet på gaden.

Få inspiration til hvad du kan opleve, se eller smage på Stevns. Du finder alt fra fantastiske seværdigheder, lækre spisesteder til historiske monumenter og diverse museer.
Tag f.eks. forbi Stevns Klint, Højerup Gl. Kirke, Rødvig Havn eller Bøgeskoven og nyd den dejlige grønne natur. Tag på vandre- eller cykelture rundt i de mange parker eller tag på tur med Verdensarv og få hele historien om hvordan Stevns er blevet til. Eller kombinér dagen med et par seværdigheder, aktivitetsoplevelser og slut dagen af med en god smagsoplevelse i en af de mange restauranter eller caféer,
der findes på Stevns. Der er noget for enhver smag, og noget for både store og små.

Du kender måske brochuren fra de forgangne år. I år har brochuren, foruden at være blevet opdateret, også fået et nyt design. Den er lækker og lige til at have med sig på ture rundt på Stevns. Ved du ikke lige, hvad du og din familie skal lave her i sommerdagene? Eller får I besøg af nogle, som ikke har været på Stevns før? Så kan du tage din lille nye ven ”50 Things To Do On Stevns” frem og se hvad der er i nærheden af dig.

Du finder brochuren hos din lokale turistinformation, i Tinghuset, i diverse butikker samt spisesteder og ved
de forskellige seværdigheder.

Kommentarer